23948sdkhjf

Microsoft angriber atter Android

Redmond-firmaet er ude efter boghandlerkæden Barnes & Noble samt Foxconn og Inventec på grund af deres e-bogslæser Nook.
Microsoft er igen ude med riven efter Android, som mandag officielt modtog et søgsmål fra firmaet.

- Android-platformen misbruger en række af Microsofts patenter, og firmaer, der fremstiller og sælger Android-udstyr skal respektere vores intellektuelle rettigheder, siger Horacio Gutierrez med titel af vicepræsident og vicegeneraldirektør for intellektuel ejendomsret og licens i Microsoft.

I søgsmålet forklarer Microsoft, at HTC for et år siden gik med til at betale firmaet en licens for at kunne bruge Android-systemet på deres populære modeller.

Men ifølge Horacio Gutierrez har det ikke været muligt at indgå samme aftaler med de sagsøgte parter i sagen.

- I over et år har vi prøvet at nå en licensaftale med Barnes & Noble, Foxconn og Inventec. Deres afvisninger giver os ikke andre muligheder end at sagsøge dem for at forsvare vores opfindelser og leve op til ansvaret over for vores kunder, partnere og aktionærer for at værne om de milliarder af dollars, vi hvert år investerer for at kunne bringe gode softwareprodukter og services på markedet, lyder det.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084