23948sdkhjf

Ungt forskertalent vil skabe nyt supermikroskop

Ny metode til røntgenmikroskoper skal gøre det muligt at se, hvad der sker i elektroniske materialer, når de bliver brugt

Hugh Simons fra DTU Fysik har netop har modtaget en af de prestigefyldte bevillinger til lovende yngre forskere fra . Det skriver DTU på sin hjemmeside.

Det giver ham mulighed for i de kommende år at samle et hold omkring sig, der skal udvikle en ny metode til at anvende data fra de kraftige røntgenmikroskoper, synkrotroner, der er under opførsel flere steder i Europa. Et af dem, MAX IV i Sydsverige, kan, når det er færdigt i 2019, levere skarpere billeder med flere detaljer og en større kontrast, end andre synkrotronkilder kan. 

De nye stærke synkrotroner har været baggrunden for udviklingen af min idé. Med de nye synkrotroner får vi som forskere mulighed for at se ind i materialer og undersøge deres strukturer på helt andre måder, end vi hidtil har gjort. Jeg vil gå skridtet videre og anvende data fra mikroskopet på en ny måde, siger Hugh Simons. 

Min metode vil gøre det muligt at undersøge, hvad der sker inde i elektroniske materialer, når de er i funktion. Hvordan påvirker det egenskaberne i materialet, når et batteri eksempelvis oplades, eller når information lagres på en computer?

Vision om at udbrede den nye metode
Hugh Simons har beskæftiget sig med materialeforskning de sidste fem år, hvor hans idé langsomt er blevet stadig mere konkret. Han har bl.a. været med til at udvikle et nyt mikroskop, et såkaldt dark field-mikroskop, til den europæiske synkrotron ESRF i Frankrig, som gør det muligt at betragte bevægelser i materialet nærmest som i en 3D-film. Det har givet ham idéen til at anvende avanceret software til at udnytte data fra mikroskoperne på en ny måde, der vil gøre det muligt eksempelvis at betragte elektrisk aktivitet i et materiale.

Min vision er, at alle forskere fremover vil blive tilbudt at anvende min metode, når de gennemfører eksperimenter på et af de nye store røntgenmikroskoper, eksempelvis ESRF eller MAX IV. Derudover håber jeg, at min teknik vil få betydning for hele materialeforskningen ved at udvide de områder, det er muligt at undersøge, siger Hugh Simons.

ERC Starting Grant er på 1,5 million euro eller godt 11 millioner kroner. Hugh Simons arbejde indledes i januar 2019 og varer de næste fem år.

 

Kilde: DTU

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079