Intel udvikler til Android
Android-tablets får efter alt at dømme Intel-processorer. Det forlyder fra flere kilder, at Intel samarbejder med flere computerproducenter på projektet.
Et arbejde, hvor de første eksemplarer formentlig kan se dagens lys på Intels egen udviklerkonference i april i Peking, skriver ComON.
Både Inventec og Compal Electronics nævnes som samarbejdspartnere for Intel, men der er formentlig en god håndfuld producenter, der samarbejder med chip-giganten om projektet.