23948sdkhjf

B&O vil have Pandora-direktør i bestyrelsen

Bang & Olufsens bestyrelse anbefaler aktionærerne at stemme for Anders Colding Friis, administrerende direktør i smykkefirmaet Pandora, som nyt bestyrelsesmedlem på den ordinære generalforsamling den 23. august 2018.  

Det fremgår af en meddelelse til børsen tirsdag. 

- Bestyrelsen lægger vægt på Anders Colding Friis' erfaring og viden indenfor salg, marketing, detailhandel, supply chain og online salg samt hans viden omkring Selskabets væsentligste markeder, fremgår det af meddelelsen.  

Ud over en bestyrelsespost i Industriens Arbejdsgivere i København besidder Anders Colding Friis ikke øvrige bestyrelsesposter. 

Anders Colding Friis har tidligere besiddet flere ledelsesposter, heriblandt som administrerende direktør i Scandinavian Tobacco Group og House of Prince, samt direktør i Schulstad Brød. Han har også bestyrelseserfaring fra IC Group og Topdanmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111