23948sdkhjf

Komponentmangel: Stigende leveringstid og priser

Deif i Skive oplever ligesom andre virksomheder, at adgang til de nødvendige elektronikkomponenter bliver udfordret

Virksomheder, som er afhængige af elektroniske komponenter til produktionen, bliver presset for tiden. Priserne stiger og leveringstiderne bliver længere på elektronikkomponenter, skriver Jyllands-Posten. 

Hos Deif i Skive, som fremstiller styringsløsninger til vindmøller, har situationen påvirket produktionsplanlægningen. Hvor firmaet tidligere arbejdede med en horisont på fem uger, er det nu nede på en uge eller to. Det fortæller Chanette Nyrup Oksborg, senior vice president i Deif til avisen og gennemgår et typisk bestillingsforløb: 

- Vi lægger ordrer ud, som vi plejer, med den horisont, vi plejer, giver kunderne forecasts som vi plejer, og alt ruller. Dagen før komponenterne skal leveres, får vi så at vide, at det kan de ikke blive. Eller vi har måske bestilt 10.000 komponenter, og vi kan kun få 1.000. Vi begynder at mærke forsinkelser, og så udvikler det sig til, at vi slet ikke kan få varer, siger Chanette Nyrup Oksborg til Jyllands-Posten. 

Distributør: Leveringstid firedoblet - i gennemsnit
Fra distributøren af elektroniske komponenter Arrow lyder det, at producenternes leveringstid har været stigende gennem længere tid.

Siden 2016 er den gennemsnitlige leveringstid, som distributøren selv arbejder med, således firedoblet til nu op til så meget som 40 uger. 

Arrows nordiske direktør, Erik Hansen, peger brugen af elektroniske komponenter i flere og flere produkter som en afgørende forklaring. Udbuddet følger ganske enkelt ikke med den stigende efterspørgsel, og så bliver priserne også presset op.

Artiklen er en del af temaet Komponentmangel i elektronikindustrien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.284