23948sdkhjf

Strategiskifte koster det tidligere Martin Professional dyrt

Underskud og nedskæringer hos belysningsproducenten i Aarhus

Store ændringer kostede hos Harman Professional, tidligere Martin Professional.

Efter tre år med overskud på den sjove side af 100 mio. kr. kom belysningsproducenten med hovedsæde i Aarhus ud af 2016/17 med et underskud på 81 mio. kr. før skat. Regnskabsåret dækker de 18 måneder fra midten af 2016 til udgangen af 2017.

Harman-koncernen, som har ejet Martin Professional siden 2013, blev selv købt af den sydkoreanske gigant Samsung i september 2017.

Færre ansatte i Aarhus
Harman ændrede strategi i 2017, hvilket blandt andet betyder, at salg- og marketingfunktioner samles udenfor Danmark. Resultatet er markant færre ansatte i Danmark. I årsrapporten afspejler det sig som et fald i ansatte 272 til 146 ved udgangen af 2017. Tallet er givetvis lavere.

Er ude af Frederikshavn 

Tilbage i 2016 mistede 185 fastansatte og et antal vikarer jobbet på Martin Professionals fabrik i Frederikshavn jobbet, da Harman lukkede ned i det nordjyske og flyttede produktionen til Ungarn. 

Sidste vinter købte firmaet Nordtronic, som udvikler og sælger LED-belysning og har produktion i Kina, den gamle Martin-fabrik i Frederikshavn.

I september sidste år bekræftede selskabet, at 95 af 155 stillinger i Aarhus skulle nedlægges. Ifølge Harman Internationals kommunikationsdirektør var det led i en større konsolideringsstrategi i koncernen.

Omstruktureringen belastede desuden resultatet med 120 mio. kr. før skat, fremgår det af årsrapporten. 

Vil holde sig over en milliard
I 2018 forventer selskabet dels at opnå en omsætning på 1,1 mia. kr. Dels at forbedre indtjeningen.  

Ligesom tidligere er selskabets erklærede målsætning at være blandt de førende på marked. Ligesom tidligere betyder det, at man vil holde fast i forsknings- og udviklingaktiviteter primært inden for LED produkter samt multimedie og videoløsninger. 

Harman Professional Denmark ApS
mio. kr. 2016/17 2015/16
Omsætning 1.642,7 1.302,4
Driftsresultat -64,3 109,7
Resultat før skat -81,4 138,2
Årets resultat -72,2 121,2
Samlede aktiver 452,6 1.114,2
Egenkapital 194,6 770,7
Gns. antal ansatte 146 272
Regnskabsåret 2016/17, som blev afsluttet den 31. december 2017, dækker 18 måneder

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082