Solar fordobler overskuddet
Trods negativ vækst i 2010 formåede Solar alligevel at vokse på bundlinjen.
Til gengæld er el- og vvs-grossisten blevet bedre til at tjene penge. EBITA endte på 49,0 mio. euro (365,4 mio. kr.) svarende til en vækst på 35 %, og overskuddet før skat endte på 35,4 mio. euro (264,0 mio. kr.), hvilket er en fordobling fra 17,4 mio. euro (129,8 mio. kr.) året før.
Forventer vækst i 2011
Mens året som helhed bød på negativ vækst, er tingene begyndt at vende mod slutningen af 2010. I fjerde kvartal steg omsætningen med 2,2 % til 397,7 mio. euro (3,0 mia. kr.), og EBITA steg med 5,6 mio. euro (41,8 mio. kr.) til 17,1 mio. euro (127,5 mio. kr.).
I 2011 forventes omsætningen at stige til 1,485-1,525 mia. euro (11,1-11,4 mia. kr.) – blandt andet som følge af en række nylige opkøb at installatørvirksomheder i Tyskland, Belgien, Østrig og Holland . EBITA forventes at lande på 59-66 mio. euro (440-490 mio. kr.). Sammenholdt med 2010 svarer de ændrede forventninger fortsat til en organisk vækst i intervallet 3-6 %.
- Forretningsområderne vedvarende energi, belysning samt energiforsyning og infrastruktur forventes også i 2011 at bidrage med relativt høje vækstrater. Mere traditionelle og store områder relateret til nybyggeri, såsom installationsmateriel og kabler, vil derimod kun udvise beskedne vækstrater. Vi venter, at salg af industrikomponenter også i 2011 kan vise en fremgang sammenholdt med 2010, skriver Solar i sit årsregnskab.