Gæt en toldkode – og risiker en skattegæld
- Udviklingen går stærkt i elektronikbranchen, men når vi skal finde de rigtig toldkoder, så sidder vi og søger i systemer, som ikke genkender ord som ´wireless´ eller ´bluetooth´. Til gengæld bruger de ord som ´lydafspiller´ og ´fjernsynsapparat´ - og så er man på den, hvis man har produceret noget udstyr med GPS, fortæller Torben Drejer, som er COO i ETK EMS Group i Skanderborg.
Virksomheden leverer individuelt tilpassede elektroniske løsninger til et stort antal kunder og er afhængig af at importere varer og komponenter – blandt andet fra virksomhedens egen fabrik i Thailand. Men det er lettere sagt end gjort at betale korrekt told af topmoderne elektronik, når både toldkoderne og de tilknyttede systemer er dybt forældede – både i indhold og sprogbrug.
- Vi er mange virksomheder i Danmark, der slet ikke har ressourcerne til at arbejde med de forældede søgemaskiner og systemer, som de fungerer nu. Og hvis man bruger et eksternt selskab – fx et internationalt fragtfirma – så er de lige så meget på bar bund som os. For selv om de kender toldreglerne, så mangler de den faglige indsigt i vores produkter, og så bliver resultatet ofte forkert alligevel, siger Torben Drejer.
Bindende svar hjælper ikke
Virksomheder som Torben Drejers kan ganske vist søge bindende svar fra SKAT for hvert enkelt produkt. Men det er også lettere sagt end gjort.
- Vi laver tusindvis af kundetilpassede løsninger. Den ene dag leverer vi måske udstyr til høreapparater og den næste til vindmøller – og de hører altså ikke til i den samme kategori. Derudover er sagsbehandlingstiden tre til seks måneder for hvert produkt, så det er vores store ønske, at vi får nogle lettere tilgængelige systemer at arbejde med, forklarer Torben Drejer.
Hans appel går både til EU, som står for selve toldkoderne, og til de danske myndigheder, som skal oversætte og formidle toldkoderne og de regler, der knytter sig til dem.
- Det her har store omkostninger for virksomheder som vores og forringer vores konkurrenceevne. Måske er systemerne stadig fine for virksomheder, som producerer de samme varer som for ti eller tyve år siden. Men i brancher som vores, hvor udviklingen går stærk, der skal toldsystemerne altså kunne følge med, siger Torben Drejer.
Gæt en toldkode
Når en virksomhed importerer en vare eller en komponent, skal virksomheden i en del tilfælde betale told. Toldsatsen afhænger af, hvilken vare eller komponent, der er tale om – og derfor skal forsendelserne mærkes med en toldkode. Det lyder enkelt nok, men det er det altså langt fra altid.
- Mange af de produkter og komponenter, som virksomheder importerer, ændrer sig nemlig med lynets hast – især inden for områder som elektronik og digitale løsninger – men toldkodekssystemet er ikke fulgt med. Derfor er virksomhederne ofte i tvivl om, hvilken toldkode, der er den rigtige, siger Dorte Gram Nybroe, som er chef for SMV og iværksætteri Dansk Industri.
Det giver både administrativt besvær og økonomisk usikkerhed for virksomhederne. De kan f.eks. opleve, at SKAT i forbindelse med en toldkontrol konkluderer, at virksomheden skal bruge en anden toldkode og evt. betale en højere toldsats. I så fald skal virksomheden afregne den højere told tre år tilbage i tiden.
- Det kan i værste fald betyde, at en mindre virksomhed må dreje nøglen om – og det er jo en uholdbar situation. Derfor har vi gennem ´Virksomhedsforum for enklere regler’ fremsat tre forslag til, hvordan vi får moderniseret EU´s toldkodekssystem, så virksomhederne undgår de her problemer, fortæller Dorte Gram Nybroe.
Tre forslag til modernisering
´Virksomhedsforum for enklere regler´ er et uafhængigt råd, som i 2012 blev nedsat af regeringen med det formål at gøre hverdagen enklere for danske virksomheder. Onsdag d. 21. juni vedtog rådet en række forslag fra bl.a. DI, hvor tre af dem drejede sig om toldkodekssystemet.
- Vi er kommet med tre ændringsforslag, fordi der er tre forskellige instanser, som kan medvirke til, at toldkodekssystemet kommer til at fungere bedre. Den internationale toldorganisation, WCO, skal se på de internationale koder, EU skal se på udformningen af EU's toldkoder. Og endelig foreslår vi også, at de danske myndigheder styrker dialogen med brancheorganisationerne, så toldkoderne og de tilhørende forklarende noter bliver oversat korrekt til danske fagtermer, siger Dorte Gram Nybroe.
Målet for indsatsen er et system, der sikrer, at toldkoderne løbende opdateres i takt med at de varer, der bevæger sig over landegrænserne, ændrer sig – og ikke som i dag, hvor der kan gå mange år mellem, at der bliver lavet reelle opdateringer af toldkodekssystemet.
- Et moderniseret toldkodekssystem vil gøre det langt enklere at importere varer og komponenter uden at risikere at begå fejl. Ikke mindst for de små og mellemstore virksomheder, som er mest sårbare, når det handler om at ende i en uoverskuelig skattegæld. Det burde alle involverede parter kunne blive enige om, slutter Dorte Gram Nybroe.
Tre instanser kan gøre tolden enklereToldkodekssystemet består af en lang række ottecifrede koder, der er knyttet til hver sin varegruppe. - Den internationale toldorganisation WCO vedtager de seks første cifre i toldkodekssystemet. Det er de såkaldte Harmonized System Codes, som også omtales HS-koder. - EU vedtager syvende og ottende ciffer i toldkodekssystemet, også kaldet ’Den Kombinerede Nomenklatur´eller KN-koder. - De danske myndigheder står for at oversætte toldkoderne og de tilhørende forklarende noter. Regeringen er forpligtet til enten at følge alle vedtagne forslag fra ’Virksomhedsforum for enklere regler’ – eller alternativt forklare, hvorfor forslagene ikke vil blive fulgt. |
Denne artikel er bragt i samarbejde med DI Business
Kilde: DI Business