23948sdkhjf

Komponentmangel udfordrer elektronikindustrien

Problemerne med mangel på komponenter, og hvordan producenter, udviklere og andre kan undgå de største faldgrubber, er i fokus på elektronikmessen E-18 i Odense

I dag kan det være en udfordring af skaffe de rigtige komponenter til elektronikproduktionen. Ifølge Poul Juul, leder af rådgivningsvirksomheden Hytek, skyldes det en stigning i efterspørgslen, hvilket også har medført længere leveringstider og højere priser.

- Den stigende efterspørgsel på komponenter betyder, at det kan være svært at levere til tiden og til den aftalte pris. Det skal man være opmærksom på, når man laver kontrakter. Virksomhederne kan risikere ikke at kunne levere til deres kunder, og EMS-leverandøren kan risikere at miste ordren, siger Poul Juul.

Den store efterspørgsel har også medført et problem i form af flere counterfeit komponenter, enten direkte kopier eller gamle versioner med forkert indmad. Det kan være fristende at gå uden om de store forhandlere og selv skaffe billigere komponenter med en hurtigere levering, men det advarer Poul Juul mod.

- Det er uhyre svært at kvalitetssikre komponenterne og gennemskue om det er kopier eller originaler, så mit råd er altid at gå igennem traideren, som er garant for kvalitet - også selvom leveringstiden kan være længere, siger Hytek-chefen.

Risiko ved at koble udvikling fra produktion
Ifølge Poul Juul er elektronikbranchen også udfordret, fordi virksomhederne ofte får udviklet deres produkter ét sted, får printet layout et andet sted og til sidst sender printet til en EMS-leverandør.

Den manglende forbindelse mellem udvikling og printlayout og printproduktion betyder ifølge Poul Juul, at der kan ske fejl i produktionen, og det koster på bundlinjen. 

På gennemgang i produktionen
Komponent-udfordringen sætter "Produktion i Danmark"-holdet fokus på under elektronikmessen E-18 den 11. - 13. september i Odense.

Under messen vil Poul Juul gratis give udstillere og besøgende en guidet tur gennem en typisk produktionsprocess. I messehallerne vil der nemlig være opstillet seks proces-øer med fokus på Design-for-Manufacturing/Test (DfM/DfT), sporbarhed, kvalitetssikring, rework, vask/lakering og boxbuild/håndtering.

Her vil Poul Juul fokuser på de steder i produktionen, hvor det ofte går galt.

"Produktion i Danmark" består i år af de seks udstillervirksomhederne smartTec Nordic, Interflux Danmark, Eltraco Automation, EP-TeQ, HIN og HYTEK.

Elektronikmessen E-18 slår dørene op den 11. - 13. september 2018 i Odense Congress Center.

Sideløbende med E-18 bliver robotmessen R-18 også afholdt i kongrescentret i Odense

Artiklen er en del af temaet Komponentmangel i elektronikindustrien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094