23948sdkhjf

Ikonisk dansk lampefirma solgt i milliardhandel

Lampefirmaet Louis Poulsen er blevet solgt til den italienske kapitalfond Investindustriel

Det 144 år gamle lampefirma Louis Poulsen kommer igen på italienske hænder.

Kapitalfonden Polaris, der har ejet lampefirmaet siden 2014, sælger nemlig virksomheden til den italienske kapitalfond Investindustril.

Det skriver Berlingske Business.

Købsprisen holdes hemmelig af parterne, men den løber formentlig op i omkring 1,5 milliarder kroner, skriver mediet.

Ejer med flere luksusbrands i lommen
Med handlen, der offentliggøres onsdag, kommer de danske PH- og Arne Jacobsen-lamper som "Koglen", "Snowball" og "Panthella" blandt andet i familie med kendte mærker som Aston Martin, der ejes af Investindustriel.

- Det er en fantastisk ny ejer, vi får, som allerede har flere luksusbrands i porteføljen, som har samme karakteristika som os.

- Vi vil gerne vokse, og de har gjort det før med andre virksomheder, så det er et godt match, siger administrerende direktør i Louis Poulsen Søren Mygind Eskildsen til Berlingske Business.

Længe undervejs
Sidste skrev Berlingske, at kapitalfonden Polaris havde hyret investeringsbanken FIH Partners til at sætte en salgsproces i Louis Poulsen i gang.

Læs mere: Louis Poulsen skal have ny ejer

Salget kommer først nu, fordi Polaris ville bevise, at driftsindtjeningen kunne forbedres markant. Med de godt 140 millioner kroner, som Louis Poulsen tjente sidste år, blev det mål nået.

Det betyder, at indtjeningen er fordoblet på tre år.

Hvis salgsprisen ender på 1,5 milliarder kroner, sælger Polaris den danske lampevirksomhed for det dobbelte af, hvad fonden betalte i 2014, da man købte Louis Poulsen ud af den nødlidende italienske industrivirksomhed Targetti.

- Det er en af de bedste investeringer, vi nogensinde har lavet, siger Allan Bach Pedersen, der er partner i Polaris.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079