23948sdkhjf

R&D indgår samarbejde med robotproducent

Ingeniørvirksomheden R&D’s Engineering-afdeling vil hjælpe danske industrivirksomheder med at integrere robotteknologi i deres eksisterende systemer, så de vil få en øget performance på deres udstyr.

I den sammenhæng har de indgået et samarbejde med Kassow Robots, som har udviklet en serie af 7-aksede kollaborative robotter (cobots).

- Mange industrivirksomheder udnytter ikke robotteknologien til fulde, fordi de ikke kender teknologiens muligheder. Det er en problemstilling, som ikke må undervurderes, fordi virksomhederne går glip af en teknologi, som kan øge deres konkurrenceevne betydeligt, siger Thomas Andersen, business director for R&D Engineering.

Bag Kassow Robots står Kristian Kassow, som ønskede at udvikle en serie af cobots med en høj hastighed og en lang rækkevidde med fokus på anvendelse i industrivirksomheder. Resultatet er en 7-akset cobot, som er nem at betjene og programmere grundet en intuitiv og brugervenlig tablet-teknologi.

- Vi har valgt at indlede et samarbejde med Kassow Robots, da de besidder en unik viden og indsigt inden for robotteknologiens muligheder, hvilket deres nye 7-aksede cobot er et slående bevis på. De sætter nye standarder for robotteknologien. Vi vil derfor opnå en helt ny position inden for automatisering, da vi gennem samarbejdet med Kassow Robots kan bringe os selv helt i front på det område, siger Thomas Andersen.

Mere end blot en støvsugerforhandler
I samarbejde med Kassow Robots vil R&D Engineering udbrede og implementere robotteknologien i danske industrivirksomheder.

- For at komme problemet til livs skal industrivirksomhederne have hjælp til at integrere robotteknologien. Vores kunder vil opleve, at de får mere end blot en støvsugerforhandler. De vil få en vidensoplevelse. Grundet vores brede og unikke viden fra mange industrier er vi i stand til at omsætte kundernes problemstilling og integrere teknologien, så de høster den maksimale gevinst, siger Thomas Andersen.

Også hos Kassow Robots har man store forventninger til salget:

- Vi ser frem til vores samarbejde med R&D, som vil stå for salget på det danske marked. Med R&D på holdet får vi det helt rigtige setup, som kan åbne nye døre og muligheder – både for os selv, men i særdeleshed også for danske industrivirksomheder. R&D er den helt rigtige samarbejdspartner, fordi de er i stand til at anvende teknologien på den bedst mulige måde ude hos den enkelte kunde, siger Kristian Kassow, managing director i Kassow Robots.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.531