23948sdkhjf

Mikkelsen Electronics styrker sig i toppen

Direktør fra nordisk softwarevirksomhed er nyeste ansigt i Farum-firmaets bestyrelse

Mikkelsen Electronics i Farum tilfører nye kompetencer til bestyrelsen i form af Kim Møller Jensen.

Han kommer med en Executive MBA fra INSEAD i bagagen. Til daglig arbejder Kim Møller Jensen som CEO i Vitec Aloc A/S (Danmark) og Vitec Aloc AS (Norge) og har dermed en stærk baggrund indenfor digitalisering og IT-strategi.

- Vi glæder os rigtig meget til at få Kims profil ind i bestyrelsen, da han kompletterer de to andre bestyrelsesmedlemmer, Jens Erik Thorndahl og Allan J. Vestergaard, siger medejer Ulla Holmen Haberl.

- Min søster og jeg har været supertilfreds med den nuværende bestyrelses arbejde, men planen har hele tiden været at invitere nye kompetencer ind i bestyrelsen, så fremdriften fortsætter.

Kim Møller Jensen tiltrådte bestyrelsen den 15. juni 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094