23948sdkhjf

Kvinde i spidsen for DI ITEK

Den administrerende direktør for it-konsulentvirksomheden Capgemini Danmark, Pia Rybenfeldt, er blevet valgt som formand for DI ITEK.
DI’s branchefællesskab for it, tele, elektronik og kommunikation får dermed igen en kvinde i front. Som formand for DI ITEK vil Pia Rybenfeldt arbejde for en ny ambitiøs digital agenda herhjemme.

- Danmark har brug for en digital dagsorden, der understøttes med et toppolitisk engagement, der er på højde med det vi ser i EU, fastslår Pia Rybenfeldt.

Tre nye bestyrelsesmedlemmer
Pia Rybenfeldt tager over efter administrerende direktør for Siemens A/S, Jukka Pertola. Han har været konstitueret formand for DI ITEK siden januar.

- Det er en enig bestyrelse, der har valgt Pia som formand. Hun er en kompetent leder, der har erfaring med bestyrelsesarbejde, siger Jukka Pertola.

Pia Rybenfeldt har været hos Capgemini i syv år. Siden 2009 som administrerende direktør for virksomheden, der er en del af den internationale Capgemini Gruppe, der er blandt verdens førende leverandører af rådgivnings-, teknologi- og outsourcingydelser.

DI ITEK har også fået tre nye bestyrelsesmedlemmer: administrerende direktør Christian Engsted fra Martin Professional, administrerende direktør for HI3G, Morten Christiansen, og udviklingsdirektør Peter Ulrik Scheel, GNResound.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087