23948sdkhjf

Direktør og stifter forlader fynsk robotfirma

OPDATERET: Tommy Otzen forlader posten som administrerede direktør for Kubo Robotics

- Efter mange tanker og overvejelser har jeg valgt at forlade min post som CEO i Kubo Robotics, skrev Tommy Otzen, medstifter og administrerende direktør i den odenseanske producent af læringsrobotter torsdag på LinkedIn. 

Hos Kubo bekræfter kommerciel direktør Preben Struckmann Hansen overfor Electronic Supply, at Tommy Otzen er stoppet som direktør. Som medstifter vil han stadig besidde en vigtig ejerandel af firmaet, men vil fremadrettet ikke være en del af den daglige drift.

- Tommy har igennem de sidste tre år sammen med Daniel Lindegaard (medstifter og COO, red.) været hovedkræfterne bag udvikling af Kubo læringskonceptet, som nu står overfor at skulle indtage en global markedsposition. En ny fase der kræver øget fokus på drift, kommercialisering, organisationsopbygning og etablering af processer. Tommys motivation og drive ligger primært i at skabe noget nyt og anderledes og han har derfor ønsket at vende tilbage til udgangspunktet, lyder det fra Kubo.

Permanent løsning ventes sidst på året
Indtil en ny direktør er fundet, vil firmaets daglige ledelse bestå af COO Daniel Lindegaard og kommerciel direktør Preben Struckmann Hansen. 

- Vi forventer at der er en ny direktør på plads i starten af Q4, oplyser sidstnævnte til Electronic Supply

Succes på succes
Tommy Otzen stiftede Kubo sammen med Daniel Friis Lindegaard, som får en særlig tak i LinkedIn-beskeden. Begge studerede Syddansk Universitets ingeniøruddannelse i lærings- og oplevelsesteknologi, da de startede firmaet i 2016. 

Firmaet har i flere omgang tiltrukket investorer, herunder IT-koncernen KMD i efteråret 2016, og i foråret 2017 fik Kubo tilført yderligere godt 7 mio. kr. fra Vækstfonden. Sidstnævnte kapitalindsprøjtning blev til at indkøbe et varelager og dermed reducere leveringstiden, hvilket så skulle åbne døre til interesserede forhandlere.

Kubo Robotics har vundet en række priser for sin læringsrobot, der skal give børn forståelse for kodning. Blandt andet som den mest lovende startup ved Nordic Startup Awards 2017 og Pitch 2016 Winner ved denn store tech-messe Web Summit i Lissabon.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079