23948sdkhjf

Nilfisk vil forenkle forretningen

Den danske producent af rengøringsudstyr tabte omsætning og overskud i første kvartal.

Nilfisk omsatte for 257,5 mio. euro (1,9 mia. kr.) i første kvartal svarende til en negativ vækst på 4 pct. Dog var der ifølge Nilfisk tale om en organisk vækst på 1,3 pct.

Overskuddet før skat faldt med hele 21,8 pct. til 14,7 mio. euro (109,5 mio. kr.).

- Hvis vi ser på de første måneder af 2018, så fortsatte momentum fra 2017 med en stærk ordreindgang gennem kvartalet plus solid vækst i de første fire måneder af 2018. Det gør os meget optimistiske i forhold til vores forventninger til hele året. Vi har også gjort gode fremskridt i vores strategiske initiativer for at forenkle virksomheden. Vores spareprogram skrider fremad som planlagt nu med et øget sparemål på 50 mio. euro (372 mio. kr.), siger CEO Hans Henrik Lund.

De 50 mio. euro i besparelser forventer Nilfisk at nå i 2020. De skal blandt andet komme fra øget outsourcing af produktionen og flytning til lande med lavere omkostninger.

Netop forenklings-planen betød, at man i kvartalet frasolgte forretningsområdet Nordic Chemicals & Utensils, hvilket har betydet et fald i omsætningen på 10 mio. euro (74,5 mio. kr.). Derudover har man igangsat en proces, hvor omkring 40 pct. af produktplatformene skal udfases.

Nilfisk forventer efter første kvartal stadig en organisk vækst i 2018 på 3-4 pct. og en EBITDA-margin på 11,5-12,0 pct.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109