23948sdkhjf

Hoyer Motors opruster i Tyskland

Hoyer Motors vil være førende leverandør af elektromotorer til marineindustrien i Europa. Derfor udstationerer man nu en nøglemedarbejder i Tyskland.
Tyskland er i forvejen det marked, hvor Hoyer Motors i dag har nogle af sine største kunder. Det er også et marked med et stort vækstpotentiale – både indenfor salg af elektromotorer til marineindustrien og andre industrier.

Med hovedfokus på salg af elektromotorer til marineindustrien har Hoyer Motors sendt én af sine absolutte nøglemedarbejdere til Tyskland. Rune Svendsen, business unit manager, er flyttet med sin familie til München for en treårs periode.

- Min primære funktion er at skabe grobund for ny vækst. Markedet for os er i Europa og Asien, og vi skal derfor udover landegrænsen for at fastholde den positive udvikling, Hoyer Motors befinder sig i. Derfor har jeg, sammen med min kollega i Hamburg, til opgave at fastholde den forretning, som Hoyer Motors allerede har i Tyskland – og komme i dialog med nye potentielle samarbejdspartnere, udtaler Rune Svendsen.

Kraftcenter for marineindustrien
Ifølge Rune Svendsen er Sydtyskland det perfekte sted at skabe nye aktiviteter for en virksomhed som Hoyer Motors.

- Tyskland oplever lige nu stor fremgang i deres eksport, arbejdsløsheden er markant faldende – og det er derfor et land med stort vækstpotentiale for en virksomhed som Hoyer Motors. Placeringsmæssigt er München også et optimalt rejsemål for det øvrige Europa, fortæller Rune Svendsen.

Det tyske marked er langt fra nyt for Hoyer, der har haft en sælger siddende i Nordtyskland siden 1999. Flere af virksomhedens største kunder er tyske, og aktiviteterne er både inden for transmissionsprodukter såvel som elektromotorer.

- Tyskland er et kraftcenter inden for marineindustrien. Konkurrencen er også stor på det tyske marked, men vi mener, at Hoyer Motors er markedets bedste alternativ til de helt store spillere. Vores ambition er at gøre Hoyer Motors til den foretrukne leverandør af elektromotorer inden for marineindustrien i Europa og Kina, fastslår Rune Svendsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063