23948sdkhjf

Dansk instrument er installeret på rumstation

Fredag blev ASIM installeret på Den Internationale Rumstation. Det skriver danske Terma i en pressemeddelelse.

Netop Terma står nemlig i spidsen for rummissionen i samarbejde med DTU Space.

Knap to og en halv time efter installationen begyndte ASIM’s hovedcomputer at modtage data fra instrumenterne, der skal måle røntgenstråling og observere atmosfæren.

- Det her er en stor begivenhed for hele ASIM-konsortiet. Efter 12 års hårdt arbejde fra industripersoner og akademikere er vi klar til at lave videnskabelige gennembrud og forklare det øvre atmosfæriske fænomen, der kommer af tordenskyer, udtaler Terma Spaces Senior Vice President, Carsten Jørgensen.

ASIM blev sendt op med SpaceX’s Falcon 9-raket den 2. april. Men nu har rumstationens astronauter altså installeret instrumenterne på Den Internationale Rumstations europæiske Columbus-modul.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103