23948sdkhjf

Nyt, flot regnskab fra Protect

Den danske producent af tågekanoner fortsætter den kraftige vækst. Specielt eksportmarkederne rykker.
Der er stadig bud efter de danske tågesikrings-løsninger. I regnskabsåret 2009/2010 steg bruttofortjenesten hos Protect derfor med 28 % til 8,3 mio. kr. Det skriver Børsen.

Fremgangen smittede også af på bundlinjen, hvor overskuddet før skat endte på 3 mio. kr. Dermed var der tale om en fremgang på 50 % sammenlignet med 2008/2009.

Vil vokse med 20 % i 2011
Protect er globalt den største spiller inden for tågesikring, og i dag eksporteres virksomhedens systemer til mere end 40 lande.

- I England har vi fået en række interessante kunder som for eksempel Sainsbury og Tesco, som er en af Europas største supermarkedskæder, samt The Post Office med posthuse og pengeautomater overalt i England. I flere lande har McDonald’s og engroskæden Metro valgt at tågesikre med Protect, mens blandt andre 7-Eleven, Q8 og supermarkedskæden Kiwi minipris i Danmark har valgt vores løsning, udtaler administrerende direktør Poul Dalsgaard til Børsen.

Han forventer, at den flotte vækst fortsætter, og i 2010/2011 kalkuleres der med en stigning i omsætningen på 20 % - især på grund af stigende eksport.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172