23948sdkhjf

Konsulenthus fortsætter uventet stor vækst

TechPeoples direktør regnede ikke med den eksplosive vækst, som jysk afdeling hjalp på vej i 2017

TechPeople fordobler næsten deres årsresultat i regnskabet for 2017. Konsulenthuset går nemlig fra et resultat efter skat på 2,7 millioner kroner i 2016 til 5,26 millioner i fjor. 

Men der stopper væksten selvfølgelig ikke. I 2017 voksede omsætningen med 47 procent - året før var selv samme øget med 49 procent. Dermed kører virksomheden, som primært leverer embeddede løsninger inden for software og hardware, videre i samme spor.

- Det har været fantastisk. Vi har egentlig bare set en større efterspørgsel og prøvet at matche den, siger administrerende direktør Kim Fahrenholtz.

I forbindelse med 2016-regnskabet fortalte han til Electronic Supply, at han ikke forventede en vækst i samme størrelse i 2017. Men TechPeople endte altså to procentpoint fra 2016.

- Jeg kiggede ud og tænkte, at vi ikke kunne blive ved med at vækste. Det er svært at finde folk med de rette kompetencer og ressourcer, som efterspørges af vores kunder. Så vi kan ikke finde alle match, siger Kim Fahrenholtz.

Jysk satsning giver pote
Udfordringen til trods gik det altså godt i det forgangne år. Det skyldes især afdelingen i Aarhus, som Herlev-virksomheden åbnede i 2016.

- Etableringen af den afdeling har været en stor succes. Vi er oppe på to salgsansvarlige og fem egne konsulenter deroppe. Flere folk gør det også muligt for dem at blive en mere autonom afdeling. Herlev er fortsat vores store afdeling, men Aarhus haler altså ind, fortæller den administrerende direktør.

Han peger især på rekrutteringen som en nemmere opgave i den jyske del af konsulenthuset.

- Det er bare nemmere at finde folk i Aarhus end i Herlev. Der er en noget større ressourcetrang i Herlev, tilføjer han.

I 2017 fik TechPeople tilgang af 22 nye kunder. Det er – store som små – ligeligt fordelt mellem de to afdelinger.

Vil holde samme budget
På trods af endnu et rekordregnskab holder Kim Fahrenholtz fortsat benene på jorden og regner ikke med endnu et år med eksplosiv vækst.

- Nu prøver vi at holde samme budget i år som sidste år. Så må efterspørgslen vise, om vi går frem. Det er svært at svare på, siger han.

TechPeople har for nyligt ansat en ressourcemanager, der skal styrke virksomhedens evne til at finde kompetente konsulenter. Dermed håber konsulenthuset på, at den udfordring afhjælpes yderligere i år.

TechPeople A/S
mio. kr. 2017 2016
Nettoomsætning 76,4 51,7
Resultat før finansielle poster 6,84 3,55
Resultat før skat 6,80 3,50
Årets resultat 5,26 2,70
Balancesum 20,5 15,3
Egenkapital 5,80 3,25
Antal ansatte 15 15
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066