23948sdkhjf

Nokia taber stadig markedsandele

På trods af et solidt regnskab for fjerde kvartal må Nokia stadig se konkurrenterne komme tættere på.
Det er specielt Nokias kerneforretning; mobiltelefonerne, der er problemet. I fjerde kvartal 2010 solgte Nokia i alt 123,7 mio. telefoner, hvilket svarer til en nedgang på 3 % sammenlignet med fjerde kvartal 2009.

Til gengæld kan finnerne glæde sig over, at den gennemsnitlige salgspris er steget, og derfor formåede Nokia faktisk at øge sin omsætning med 6 % til 12,7 mia. euro (95 mia. kr.) sammenlignet med fjerde kvartal 2009.

Væsentlige udfordringer
- I fjerde kvartal leverede vi en solid præstation på tværs af alle tre forretningsområder og skabte et enestående cash flow. I tillæg fortsatte væksten på mobilmarkedet med at være opmuntrende. Alligevel står Nokia overfor nogle væsentlige udfordringer i vores konkurrenceevne og vores eksekvering. Kort fortalt har industrien ændret sig, og nu skal Nokia ændre sig hurtigere, siger CEO Stephen Elop.

Bekymringen bunder blandt andet i, at konkurrenterne haler ind på den tidligere altdominerende finske mobiltelefonproducent. Ved udgangen af 2010 havde Nokia en markedsandel på 32 %, og dermed har finnerne tabt yderligere 2 procentpoint i løbet af året. Det står samtidig i kontrast til situationen for blot to år siden, hvor Nokias markedsandel lød på 40 %.

I første kvartal 2011 forventer Nokia at omsætte for 6,8-7,3 mia. euro (50-55 mia. kr.).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093