Grundfos: CE-mærkning udfordrer cobots
Af Casper Bæhr
Orange Kuka-robotter tårner sig op i det afsikrede produktionslandskab hos Grundfos. Utrætteligt, hurtigt og kraftfuldt vrider robotarmene, som designmæssigt har reminiscens fra en arbejder på en Sovjetisk propagandaplakat, emner og komponenter rundt på linjerne. Outputtet er Grundfos’ velkendte Alpha-cirkulationspumper i pallevis. Og pumperne produceres stort set uden at have været i kontakt med menneskehænder undervejs.
Men der er fortsat stationer på de danske Grundfos-fabrikker, hvor travle fingre er den bedste løsning. Sikkerhed og CE-mærkning udfordrer nemlig implementeringen af de appelsinfarvede industrirobotters mindre og mere fleksible slægtninge, de såkaldte kollaborative robotter eller cobots.
Både sikkerhed og CE-mærkning er elementer, som Grundfos’ ikke vil gå på kompromis med:
”Men det udfordrer scenariet, hvor enhver kan tage en robot og sætte den til hvad som helst”, siger Mads Kristensen, der er projektleder i Grundfos’ Advanced Manufacturing Engineering Digital Development & Innovation-afdeling.
En svensknøgle i Formel 1
Sikkerhed, cyklustider og CE-mærkning var tre gennemgående emner, da Grundfos i uge 10 delte ud af deres erfaringer med at teste cobots i pumpeproduktionen i Bjerringbro. Tilhørerne var medlemmer af robotnetværket DIRA.
Projektleder i AME-afdelingen Mads Kristensen fortalte, at man i Grundfos’, trods udfordringer, fortsat ser cobots som et nyt automationsværktøj:
”Cobots kan sammenlignes med en svensknøgle. Til en kortvarig og simpel opgave kan man næsten ikke få et mere fleksibelt værktøj, men omvendt kommer man ikke langt med en svensknøgle i Formel 1”, lød det fra Mads Kristensen.
Sikker nok?
Hos Grundfos bruges der mange kræfter på spørgsmålet om, hvornår en cobot er sikker nok. For selvom der er færre kræfter i en cobot end i en klassisk industrirobot, er der rigeligt til at gøre skade på et menneske, beretter projektleder Mads Kristensen. Grundfos-eksperimenterne med cobots har blandt andet vist, at der skal arbejdes seriøst med at gøre gribere og værktøj rundere og mindre farlige, når menneske og maskine deler arbejdssted med risiko for kollisioner.
Netop arbejdsstedet udgør også i sig selv udfordring. En af de besungne fordele ved cobots er, at de lettere flyttes mellem stationer. Men simpliciteten i flytbarheden er trods alt begrænset, viser Grundfos’ erfaringer. For når en cobot konfigureres til et bestemt formål med gribere og andet udstyr, bevæger den sig på papiret fra en delmaskine til en maskine og skal CE-mærkes i det nye setup – med alt hvad der hertil følger af dokumentation.
Med ovennævnte børnesygdomme og Grundfos’ masseproduktion in mente konstaterer Mads Kristensen, at cobots endnu ikke er modne til at flytte Grundfos’ pumpeproduktion radikalt. Men der er et potentiale, og det fortsætter Grundfos med at udforske.
