23948sdkhjf

Hemmelige laboratorier åbnes for en dag

Startskuddet til et internationalt mobilantenne-forskningsprojekt i mangemillionklassen bliver tirsdag markeret med en sjælden adgang til at besøge laboratoriefaciliteter i Nordjylland, som normalt er lukket land for omverdenen.
Anledningen er forskningsprojektet SAFE ("Smart Antenna Front End"). Med et samlet budget på 48 mio. kr. og en bevilling på 25 mio. kr. fra Højteknologifonen skal det fireårige projekt forsøge at reducere størrelsen, prisen og energiforbruget i næste generations antenne- og radioløsninger til mobiltelefoner og andre bærbare apparater.

Udover forskere fra Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer deltager eksperter fra den amerikanske elektronikleverandør Molex’ forskningsafdeling i Nørresundby, Infineon Technologies danske afdeling i Aalborg, som er på vej til at blive en del af den amerikanske chipgigant Intel, og det amerikanske udviklingsselskab WiSpry, der etablerer en ny forsknings- og udviklingsafdeling i Aalborg.

Unikke test-faciliteter
Molex har påtaget sig værtsskabet for projektets formelle åbningsceremoni, og dermed får de mange indbudte gæster også mulighed for at besøge virksomhedens unikke testrum og laboratorer, som er tiltænkt en hovedrolle under afprøvningen af de teknologier, projektpartnerne udvikler.

- Vi har nogle enestående faciliteter og noget meget specielt udstyr, som er en del af forudsætningen for, at projektet kan gennemføres. Det vil vi gerne vise frem på dagen, fordi det også er med til at give en forståelse af, hvad forskning og udvikling på det her område kræver, og hvordan det foregår, fortæller Morten Christensen, der leder forskningsafdelingen i Nørresundby.

Kick-off arrangementet tiltrækker en række af spidserne fra de medvirkende virksomheders hovedkontorer rundt om i verden. Repræsentanter fra Højteknologifonden og Aalborg Kommune har også meldt deres ankomst til eventen hos Molex på Lindholm Brygge i Nørresundby tirsdag den 25. januar fra 9.30-12.30.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109