23948sdkhjf

ReMoni udvikler ny sensor til energiovervågning

Udviklingsvirksomheden ReMoni kan endnu engang fremvise et produkt til teknisk monitorering. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Opfinderen og virksomhedens direktør, Bo Eskerod Madsen, står bag en række patenterede, trådløse sensorer, der skaber et billede af energiforbruget. Sensorerne er såkaldte clamp-on-sensorer, som opfanger energiforbruget gennem kabler. Dataen sendes til ReMoni, som gennem algoritmer alarmerer kunden i tilfælde af overforbrug eller læk.

- ReMoni gør det muligt at kortlægge en bygning uden destruktive indgreb. Du skal ikke skære i kabler. Fejlfindingsprocessen er nemmere, og du kan forebygge. Du kan sætte udstyret op uden foregående uddannelse eller kendskab, og du kan måle ligeså detaljeret, som du har lyst til, fortæller bygningsvedligeholder hos Odense Kommune, Kristian Bork, i en pressemeddelelse.

Bo Eskerod Madsen fortæller, at de har brugt IoT – internet of things – samt kunstig intelligens og machine learning til at skabe løsningen. Løsningen er i første omgang målrettet virksomheder, men på lang sigt har ReMoni også de private forbrugere i tankerne.

EU-programmet H2020 har støttet ReMonis produktudvikling med mere end fem millioner kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074