23948sdkhjf

Fynsk rumfartsvirksomhed viser igen et faldende resultat

Danish Aerospace Company halverer årsresultatet i forhold til 2016. Det er dog 13. år i streg, at Odense-virksomheden præsterer et overskud

I regnskabsåret 2017 præstede Odense-virksomheden Danish Aerospace Company et resultat på 888.083 kroner. Dermed er årsresultatet mere end halveret i forhold til 2016, hvor rumfartsvirksomheden præsterede knap to millioner kroner.

Næsten samme tendens så man i fjor, da 2015-regnskabet viste et årsresultat på knap 3,6 millioner kroner. Det er dog 13. år i steg, at DAC præsterer et overskud. 

Danish Aerospace Company udvikler løsninger - både software og elektronik - til rumfart.

Ledelsen bemærker i regnskabet, at virksomheden havde en moderat tilgang af nye kontrakter foruden forlængelser og tillæg. Der nævnes også, at Danish Aerospace Company havde over 100 forsøgssessioner på Den Internationale Rumstation i årets løb, hvor virksomhedens igeniører var involverede.

DAC er desuden i gang med en Exoskeleton-robotarm for det europæiske rumagentur, ESA, og har færdiggjort prototyper til en ny serie af motionsudstyr til Den Internationale Rumstation samt andre slags bemandede rumrejser.

I løbet af 2017 åbnede Danish Aerospace Company et datterselskab i Houston, som er placeret kort fra NASA's Johnson Space Center.

Danish Aerospace Company A/S
mio. kr. 2017 2016
Bruttofortjeneste 9,12 11,47
Resultat før afskrivninger 2,42 3,56
Resultat før skat 1,10 2,49
Årets resultat 0,89 1,95
Balancesum 15,68 15,37
Egenkapital 9,25 8,36
Antal ansatte 18 stk. 18 stk.
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089