Nyt milliardkrav fra GN
GN Store Nord indgiver nu yderligere krav på 2,4 mia. kr. i anden halvdel af voldgiftssagen mod polske TPSA.
Oprindeligt havde GN udmeldt, at kravet ville blive ”over 1 mia. kr.”, men det har man altså nu valgt at øge.
- Efter en mere detaljeret evaluering af den datatrafik, der relaterer sig til fase to, har vi noteret en større end forventet vækst i det polske marked for telekommunikation, og datatrafikken er øget signifikant grundet udbuddet af nye tjenester, skriver GN Store Nord i en fondsbørsmeddelelse.
De 2 mia. kr. er betaling for datatrafikken, og de resterende 400 mio. kr. er renter.