23948sdkhjf

LED-standarder skal øge kvalitet

Det er for let at producere dårlige produkter inden for LED-branchen. Derfor efterlyser fagfolk nu strammere standarder.
Køberne har ingen chance for at skelne skidt fra kanel, når de køber LED-produkter. Så kontant er budskabet fra den danske belysningsindustri, der efterlyser standarder for blandt andet energieffektivitet, levetid og lyskvalitet.

- Der er ingenting. Det er dér, det går galt. Alle de data, som politikerne bliver fyldt med, er ikke reelle data. Det er laboratoriedata, som ikke har noget med virkeligheden at gøre, siger Henrik Lenskjold, R&D director hos Louis Poulsen, til Elektronikbranchen.dk.

Der er dog hjælp på vej. Hos DTU Fotonik deltager man i et projekt, der skal få verdens lyslaboratorier til at foretage ensartede målinger senest i 2014.

Også på andre fronter arbejdes der på øget standardisering; branchen selv er gennem Zhaga-samarbejdet i gang med at udvikle en international standard for de armaturer, LED-dioderne sidder i. Det er dog usikkert, hvornår denne standard vil være klar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203