Samsungs tronarving løsladt fra fængsel
Højesteret i Sydkorea løslod mandag den 49- årige arving til Samsung Jay E. Lee fra det fængsel, hvor han har siddet de sidste 353 dage.
Jay E. Lee blev i august dømt skyldig for bestikkelse og underslæb hos domstolen i Seoul. Han erklærede sig uskyldig og appellerede dommen til trods for, at den var syv år kortere end de 12 år den koreanske anklagemyndighed havde ønsket.
Jay E. Lee er nu på prøveløsladelse i de næste fire år.
Det er første gang i Sydkoreas historie at en erhvervsleder dømmes skyldig i bestikkelse.
Sagens gang
Jay E. Lee er anklaget og dømt skyldig at have betalt et beløb svarende til 254 millioner kroner til den nu afsatte præsident Park Geun-hyes veninde Choi Soon-sil, for at hun kunne yde indflydelse på præsidenten.
Choi Soon-sil er til gengæld beskyldt for at have misbrugt indflydelsen på præsidenten til at afpresse både Samsung og Hyandai for store millionbeløb.
Den sydkoreanske ekspræsident, Park Geun-hye, afventer stadig dom og risikerer 10 års fængsel, hvis hun kendes skyldig.