23948sdkhjf

Danske Eiva udvider i Latinamerika

Erfarent bekendtskab bliver chef for hardware og software ingeniørselskabets nye afdeling i det brasilianske vækstmarked

Eiva etablerer egen afdeling i Sao Paulo i Brasilien. Hardware og software ingeniørselskabets får her en dedikeret forretningsudviklingsenhed.

Afdelingen er etableret som en reaktion på den øgede interesse, Eivas oplever efter selskabets ydelser til offshore-branchen og overvågningsopgaver i Latin Amerika. Ligeledes bliver Brasilien-afdelingen bindeled til hovedkontoret i Skanderborg.

- Specielt det brasilianske marked er et vækstmarked for os, og vi har allerede en god etableret kundebase der, så det er min klare forventning bliver behov for lokal support, produkt konsulenter med mere også, oplyser Eivas administrerende direktør, Jeppe Nielsen, til Electronic Supply.

Erfaren chef
Til at styre afdeling har Eiva sat Antonio Felipe Silva, der har 13 års erfaring fra offshore-branchen. Han har i længere tid arbejdet sammen med det danske firma. 

- Vi har arbejdet sammen med Antonio Felipe Silva som repræsentant for Eiva i nogle år nu. Vi har altid været meget tilfredse med han engagement, drive og tekniske ekspertise. Da vi fik mulighed for at kombinere vores ønske om at etablere et dedikeret forretningsudviklingsteam i Latinamerika med hans ønske om ene og alene at fokusere på Eivas produktportefølje, var det et oplagt valg at udpege ham som chef for det nye team, siger Jeppe Nielsen. 

I første omgang udgør Antonio Felipe Silva sammen med en salgsassistent bemandingen på kontoret. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075