23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til elektronikindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Ambu A/S
Torben Ladegaard, administrerende direktør i Foss Analytical A/S, og Jørgen Hartzberg er begge udtrådt af bestyrelsen. Mikael Worning, viceadministrerende direktør i Oticon A/S og Jens Bager, administrerende direktør i ALK-Abelló A/S, er herefter indtrådt.

Ambu fremstiller professionelt diagnosticeringsudstyr til medicoindustrien.

Bang & Olufsen a/s
Ole Andersen er tiltrådt som formand for bestyrelsen. Samtidig er Brian Petersen udtrådt.

Brøndum A/S
Jørn Tønnes er udnævnt til direktør i Brøndum A/S region øst og overtager dermed ansvaret for alle projekt/entreprise aktiviteter øst for Storebælt. Jørn Tønnes overtager posten som regionsdirektør efter Per Eriksen, som fortsætter i Brøndum som projektleder.

Brøndum-koncernen beskæftiger sig primært med projektering, installation og servicering af tekniske installationer, eksempelvis el, ventilation og sprinkleranlæg.

Copenhagen System Engineering ApS
Lars Phillip Comerford er tiltrådt som ny bestyrelsesformand.

Copenhagen System Engineering udvikler elektronik til positionsbestemmelse af borgere med specielle behov til alarmering, sporing og tryghedsfunktion.

Microsoft Danmark
Malou Aamund tiltræder 1. februar som direktør for salg til store private virksomheder hos Microsoft Danmark.

Patentgruppen A/S
Nicolaj Bjerre Nielsen er ansat hos Patentgruppen A/S som patentkonsulent på hovedkontoret i Århus.

Patentgruppen rådgiver om IPR (Intellectual Property Rights), herunder alt inden for patenter, brugsmodeller og design.

Solar A/S
Michael H. Jeppesen, 44 år, indtræder i direktionen for Solar i Kolding med titel af group CFO.

Solar leverer som grossist produkter og viden inden for el, ventilation og vvs.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105