23948sdkhjf

RTX bruger mere på udvikling og ansatte

Den svage dollar koster på top og bundlinje hos det nordjyske firma, der arbejder med kommunikationsudstyr og trådløse netværk

RTX i Nørresundby er ramt af den svage dollar. Det fremgår af selskabets regnskab for perioden fra 1. oktober til 31. december 2017.

Selskabets nettoomsætning faldt således 9,3 procent til 100,9 mio. kr. i 1. kvartal 2017/18. Korrigeret man for dollarens kursudvikling - med den lave dollarkurs bliver de varer RTX sælger i USA eller baseret på dollarkursen mindre værd i danske kroner – var omsætningsreduktionen på 2,3 procent.

Faldet i omsætningen smitter af på selskabets resultat af primær drift (EBIT), der faldt til 2,1 mio. kr. sammenlignet med 15,1 mio. kr. i samme periode sidste år.

Ned i det store og op i det lille
Udviklingen i RTX’ to forretningsområder, Business Communications og Design Services, gik hver sin vej. 

Business Communications havde i 1. kvartal en omsætning på 65,8 mio. kr., hvilket var 14,3 procent eller 11,0 mio. kr. under omsætningen i samme periode sidste år. Forretningsområdet er mærket af, at flere kunder har forskudt ordrer ind i 2. kvartal 2017/18. 

Aktiekøb påvirker egenkapitalen
RTX har den seneste tid tilbagekøb af egne aktier, som er blevet bemyndiget af generalforsamlingen. Det har påvirket egenkapitalen negativt i perioden, egenkapitalandelen udgjorde 84,7 procent ved udgangen af 1. kvartal mod 82,9 procent året før. 

Koncernens balancesum udgjorde ved udgangen af kvartalet 325,5 mio. kr. i forhold til en balancesum på 345,0 mio. kr. sidste år.

For Design Services var der derimod en omsætningsfremgang på 1,9 procent eller 0,7 mio. kr. til35,1 mio. kr. Ligesom tidligere er der fortsat stigende efterspørgsel efter kundetilpassede modulløsninger. Desuden var kvartalet præget af fortsat stigende interesse for gaming headset platformen. 

Investeringer påvirker fremtidstro
I perioden steg selskabets kapacitetsomkostninger med 2,6 procent, primært drevet af egenfinansierede investeringer i udviklingsprojekter samt forøget bemanding til at understøtte et højere aktivitetsniveau i begge forretningsenheder, som det er formuleret i kvartalsregnskabet. 

Det øget antal udviklingsprojekter for egen regning betyder, at der i 1. kvartal blev aktiveret 3,4 mio. kr. sammenlignet med 1,7 mio. kr. i 2016/17. 

Kombineret med de fortsatte investeringer i et bredere produktprogram og teknologi platform, forventer RTX’ ledelse fortsat en omsætning i intervallet 460-490 mio. kr., EBITDA på 72-87 mio. kr. og EBIT i intervallet DKK 58-73 mio. Især forventningerne til EBIT skal ses i lyset af et øget investeringsniveau til understøttelse af de nyligt vedtagne strategiske retninger for RTX.

RTX A/S
mio. kr. Q1 2017/18 Q1 2016/17
Nettoomsætning 100,9 111,3
Resultat af primær drift 12,1 15,1
Resultat før skat 11,8 15,3
Periodense resultat 9,2 11,8
Aktiver i alt 325,5 345,0
Egenkapital 275,7 286,0
Beskæftigede antal fuldtidsansatte 234 225
Regnskabsperioden blev afsluttet 31.12.2017.

Læs mere om: RTX
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093