23948sdkhjf

Nyansættelser i elektronikbranchen

Electronic Supply kan i dag berette om nye folk hos robotudvikleren Blue Ocean Robotics og konsulenthuset TechPeople

Blue Ocean Robotics
Eduardo Ruiz Ramírez er blevet ansat som robotudvikler i Blue Ocean Robotics’ produktudviklingsteam i Odense. Hans fokus vil være rettet mod udviklingen af UV-Disinfection Robot, en mobil robot til bekæmpelse af sygehusinfektioner. Hans arbejde vil omfatte udvikling af robottens hardware og dens forbindelse med softwaren. 

Derudover vil Eduard Ruiz Ramírez blive involveret i det strategiske RoBi-X partnerskab med Nilfisk, der skal udvikle intelligente rengøringsmaskiner og robotter til både det danske og globale marked. 

Eduard Ruiz Ramírez har en bachelorgrad i Mekatronik fra universitetet La Salle Cuernavaca University i Mexico og en kandidatgrad i robotteknologi og automatik fra Polytechnic University of Catalonia i Barcelona, Spanien. Han har erhvervserfaring inden for mobile robotter og automatisk ruteplanlægning for droner fra Institute for Robotics and Industrial Informatics (IRI) i Barcelona og under sin praktikplads i DLR i München, Tyskland, hvor han arbejdede med styring af en håndprotese ved anvendelse af elektromyografi og trykføling.

TechPeople
Morten Fogtmann, en erfaren udvikler inden for embedded realtids-software, er netop startet i TechPeoples Aarhus-afdeling. Hans første opgave sender ham ud til en global vindmølleproducent. 

Morten Fogtmann er uddannet diplomingeniør. Han kommer fra en stilling hos som tech lead i Johnson Controls, der producerer industrielle kølesystemer. Tidligere var han hos Terma med teknologi til forsvaret, primært inden for realtidssystemer til fly. 

 - Stort set hele min karriere har jeg arbejdet med embedded realtids-software og primært har jeg kodet i C++. Dertil kommer kravstyring og test. Det var et stort tema på både Terma og Johnson Controls, så det ved jeg også en del om, siger han. 

TechPeople er et konsulenthus med speciale i at udvikle embeddede løsninger samt IT & forretningssystemer. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.494