23948sdkhjf

Året der gik – blev efteråret enden på krisen?

Produktionen steg stødt hos de fleste i elektronikindustrien i efteråret, og nu var det snarere et spørgsmål, om man kunne følge med efterspørgslen, end om man kunne hente ordrer nok.
Den øgede travlhed tændte ekstra op under optimismen i branchen, og det fik flere virksomheder til at se længere ud i fremtiden. Derfor blev der investeret i nye SMD-linjer hos både HPI Electronics ( Dansk EMS-producent investerer i avanceret SMD-linje ) og hos Paul E. Danchell ( Ny Siemens SMD-montagelinje hos Paul E. Danchell ).

Udvidet blev der også hos ingeniør-firmaet R&D, der gennem to nye filialer i Kolding og Lyngby ville være landsdækkende ( R&D starter to nye filialer ).

På opkøbsfronten var der også god aktivitet i efteråret. Sydfynske Etronic var endnu engang ude med tegnebogen, da man indlemmede ElectroCom Corporation i koncernen ( Etronic på opkøb ). Sønderjyske Focon blev overtaget af en amerikansk kapitalfond ( Focon skifter ejer ), og i Randers lykkedes det Dantherm at afhænde T&O Stelectric til et konsortium bestående af Ektos og Styromatic ( Dantherm sælger T&O Stelectric ).

Der var også skiftedag på flere topposter. Hos medico-producenten ChemoMetec fik man ny direktør i september, men allerede i november valgte hun at forlade posten igen ( ChemoMetec-direktør siger op efter to måneder ). Og hos B&O var der ballade på bestyrelsesgangen, og den nyvalgte formand Brian Petersen valgte at søge ny udfordringer ( Bestyrelsesformand forlader B&O ).

At der var godt gang i økonomien igen, fik vi flere beviser på i løbet af efteråret. I Silkeborg kunne aktuator-producenten Linak sætte et flot punktum for 2009/2010 ( Linak flot ud af krisen ), og i Horsens meldte Print Production, at 2010 bliver et år med sorte tal på bundlinjen ( Østjysk printproducent mærker opsvinget ).

Hos kollegaen Elcon PCB Technology var der også godt gang i opsvinget, da man i oktober blev ramt af en brand. Heldigvis fik Horsens-virksomheden hurtigt produktionen op i fulde omdrejninger igen ( Elcon PCB Technology i gang igen efter brand ).

En af de virksomheder, der gjorde det ekstra godt i 2010, var Mita-Teknik, og det blev man belønnet for, da man i slutningen af november blev kåret som Entrepreneur of the Year 2010 ( Mita-Teknik kåret som Entrepreneur Of the Year 2010 ).

Vi slutter i Aalborg, hvor RTX Telecom også mærkede de bedre tider. Dog tog koncernen konsekvensen af, at forretningsområdet RTX Networks Systems ikke var rentabelt, og derfor bliver divisionen lukket ( RTX Telecom dropper urentabel division ).

2010 blev et år, hvor pilen absolut pegede i den rigtige retning i elektronikbranchen. Electronic Supply ønsker god jul og er tilbage med flere nyheder den 3. januar 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094