23948sdkhjf

Siemens sælger it-division til franskmænd

Siemens har solgt sin it-division Siemens IT Solutions and Services til franske Atos Origin for 6,3 mia. kr.
Siemens AG bliver aktionær i Atos Origin i minimum fem år med en aktiepost på 15 %. Derudover har den tyske koncern underskrevet en syvårig outsourcing-kontrakt med Atos Origin om drift af Siemens’ it-infrastruktur og it-applikationer globalt til en værdi af ca. 40 mia. kr.

Den nye virksomhedskonstellation forventes at omsætte for 65 mia. kr. i 2010 med samlet set ca. 78.500 ansatte fordelt ud over 42 lande.

Ser nye muligheder
Det nye selskab vil drive Europas største managed service-platform. Det vil være godt positioneret inden for cloud computing-services og tilbyde systemintegrationsløsninger som fx Consolidation & Harmonization, Energy, PLM, elektroniske betalinger og transaktionsbaserede aktiviteter.

- I dag markerer begyndelsen på et meget solidt, lovende og langsigtet industrielt partnerskab mellem Atos Origin og Siemens, som sammen vil udgøre en meget kompetent virksomhedsprofil inden for it og højteknologiske transaktionsservices i Europa. Med samarbejdet imødeser vi en række nye virksomheds- og udviklingsmuligheder med det fælles formål at tegne fremtiden inden for it - både for vores kunder og for vores ansatte. Jeg er sikker på, at den værdi, dette partnerskab skaber, vil komme alle vores interessenter til gode, inklusiv Siemens, siger Thierry Branton, bestyrelsesformand og administrerende direktør i Atos Origin.

Siemens IT Solutions and Services beskæftiger ca. 250 medarbejdere i Danmark og ca. 35.000 medarbejdere på verdensplan. Den internationale omsætning er ca. 35 mia. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093