23948sdkhjf

Brüel & Kjær skal måle støj i Københavns Lufthavn

Støjmålingssystemet i Københavns Lufthavn skal skiftes ud, og ordren går til Brüel & Kjær.
Brüel og Kjær har vundet opgaven efter EU-udbud, og selv om de to parter ikke vil afsløre kontraktsummen, er der angiveligt tale om en stor ordre.

- Vi får leveret et helt nyt system. Vi får nye lytteterminaler, udskiftet serverne og får en bedre arkitektur, der gør det meget enklere at integrere løsningen med de eksisterende systemer, udtaler Christian Poulsen, CIO i Københavns Lufthavn, til elektronikbranchen.dk.

Mobile og faste lyttestationer
Det nye system kan blandt andet arbejde sammen med både lufthavnens egne radarer og Naviair’s radarer, og dermed bliver det muligt for Københavns Lufthavn at lokalisere støjgenerne helt ned til det enkelte fly.

Derudover får lufthavnen to mobile lytteposter, som blandt andet kan flyttes uden for lufthavnens område, når man får klager over støj.

Brüel & Kjær har også leveret det hidtidige støjmålingssystem til Københavns Lufthavn, og den danske koncern har installeret udstyr i 130 lufthavne verden over.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079