23948sdkhjf

I Kina spiser de svin

Og ventilations- og styringssystemerne til produktionen kommer fra danske Skov

Kina trækker stadig mere hos Skov, som producerer klimastyring og overvågning. Især store svineprojekter - 6.000 søer full line eller større, har bidraget til væksten. Det tager selskabet med base i Glyngøre nu konsekvensen af: 

- Den positive vækst i Kina betyder, at Skov etablerer et datterselskab i landet, som skal fokusere på de store muligheder, der er på dette marked, siger administrerende direktør i Skov, Jørgen Yde Jensen, i en pressemeddelelse. 

Også i Rusland, som i en årrække har været et svært marked at agere på, har udviklet sig positivt i 2017 for det danske firma. Der er det også de store svineprojekter, der trækker. 

Gode takter i Asien
Generel oplever Skov vækst i Asien.  Specielt inden for virksomhedens ventilations- og farm management systemer til fjerkræ er udviklingen positiv. Samme udvikling ses i Mellemøsten, Nordafrika og Oceanien.

- For 3-4 år siden besluttede vi at øge indsatsen i MENA-regionen - dvs. Mellemøsten og Nordafrika - et fokus der nu bærer frugt. Ud over Saudi-Arabien, som længe har været et stort marked for os, har vi nu også fået hul igennem til lande som Algeriet, Marokko og Tunesien, siger Jørgen Yde Jensen.

Skov har for nylig præsenteret tallene for 2016/17, som viste rekord i både omsætning og overskud. Omsætningen var vokset med 109 mio. kr. til 683 mio. kr., og overskuddet før skat øget til 66 mio. kr., hvilket var 14 mio. kr. mere end året før.

Læs mere om: SKOV
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078