23948sdkhjf

Sonion lægger krisen bag sig

Indtjeningen i 2010 kommer til at matche tiden før finanskrisen, og de kommende år byder atter på tocifrede vækstrater.
Den sjællandske producent af lydteknologi til høreapparater og hovedtelefoner blev i 2009 overtaget af kapitalfonden Altor, og det har været sundt. Det har nemlig fået fokus tilbage på kerneforretningen, og det kommer til at kunne mærkes på 2010-regnskabet.

- 2010 bliver et godt år med en lønsomhed på niveau med tidligere tider. Vi er mere end tilbage på sporet fra før finanskrisen, og fremadrettet kan vi ud fra samtaler med vores kunder fornemme, at der også kommer god vækst i de kommende år, udtaler administrerende direktør Jørn Mørkeberg Nielsen til Børsen.

Nye produkter giver vækst
Roskilde-virksomhedens hovedkunder er høreapparatproducenterne, og disse forventer en årlig markedsvækst på fire-seks % de kommende år. Men i og med at Sonion leverer et stigende antal komponenter til de stadigt mere avancerede høreapparater, forventer Jørn Mørkeberg Nielsen, at Sonion kan vokse med 10 % årligt.

Derudover skal et par nye produktområder hjælpe væksten på vej. Det gælder komponenter til headset, som i dag udgør 10 % af Sonions omsætning, samt miniature-teknologi til medicinsk udstyr, hvor man i år for første gang har haft reel omsætning.

I alt venter Jørn Mørkeberg Nielsen, at 2010 ender med en omsætning på 650-675 mio. kr. og en driftmargin på 20-25 %.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11