23948sdkhjf

Fraskilte Nilfisk på vej i nyt forhold

Kort tid efter opsplitningen fra NKT vil storaktionær sætte Nilfisk sammen med konkurrent

Nilfisk kan være på vej mod en fusion med den amerikanske konkurrent Tennant. Det skriver Jyllands-Posten. 

Idéen om fusionen, der skal skabe en markedsleder for markedet for professionelle rengøringsmaskiner, kommer fra Primestone Capital. Den britiske kapitalfond har i overkanten af 5 procent af aktierne i begge selskaber og skulle allerede have kontaktet selskaberne med forslaget. 

Eneste kommentar fra Nilfisk til Jyllands-Posten er, at man ikke har indgået i nogen dialog.

Nilfisks udspaltning fra NKT

Nilfisk bliver mere præcis om vækstforventninger

Nilfisk debuterer på børsen med Lego-fond i ejerkredsen

Her er planen for NKTs opdeling

NKT splitter forretningen op

Primestone forslår ifølge Børsen, at Tennant fusioneres ind i Nilfisk og give aktionærerne i førstnævnte 46 procent af aktierne i det nye selskab. Nilfisk havde onsdag – efter markederne fik nys om fusionsidéen – en markedsværdi på 8,6 mia. kr., mens Tennants markedsværdi er lige i underkanten af 7 mia. kr.   

Aktionær øgede ejerandel
NKT Holding meldte ud med planen for opsplitning af forretning i september 2016. Der er tale om to selvstændige, børsnoterede selskaber. NKT Cables (inklusive ABB HV Cables og NKT Photonics) på den ene side og Nilfisk på den anden. 

Nilfisk gik i oktober på børsen i København. Børsnoteringen indebar, at de eksisterende aktionærer i NKT Holding fik tildelt lige så mange aktier i Nilfisk. Nogle valgte samtidig at øge sin aktiebeholdning. Blandt dem Kirkbi Invest, Lego-familiens investeringsselskab. 

Første selvstændige regnskab fra Nilfisk efter opdelingen fra NKT Holding kom i november. Det viste en omsætning på 252,7 mio. kr. og et resultat på 5,8 mio. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068