23948sdkhjf

Ny leverandør til robotindustrien ser dagens lys

Talmo, et nyt softwareselskab inden for computer vision og machine learning, er etableret i Aalborg

Talmo er stiftet af Jakob Kirkegaard og Esben Juul Sørensen, der begge har lang erfaring med softwareudvikling.

Efter mere end fem år i softwarebranchen viderefører firmaet alle aktiviteter fra Aalborg-selskabet Percepto og tilfører nye ressourcer. Talmo bygger dermed videre på en lang række af softwareleverancer inden for forsvarsindustri, fødevarefremstilling, råvareproduktion samt spilindustrien.

Selskabet har meget tæt kontakt til universitetsverdenen og er specialiseret i at anvende nye metoder fra forskningen og bringe dem i anvendelse i blandt andet robotter, droner og industrien.

- Mulighederne med computer vision er uendelige, fordi næsten alting, der i dag kræver analysearbejde eller interaktion med omgivelserne, i princippet kan erstattes af computer vision. Fx kan robotter navigere rundt i ukendte miljøer og udføre opgaver på grund af computer vision teknologi, siger direktør Esben Juul Sørensen.

Idéen bag er, at der er store gevinster for virksomheder i alle brancher i at anvende teknologien, uanset om det gælder opmålingsopgaver i byggebranchen eller analyse af dyr og afgrøder inden for landbrug.

- Talmo indgår i et tæt samarbejde med virksomhederne, hvor deres domæneviden kombineres med vores kompetencer inden for software og dataanalyse tilsat den nyeste viden inden for vores felt, forklarer teknisk direktør Jakob Kirkegaard.

Processen, firmaet anvender er, at udvikle og afprøve en software-prototype på virkelige data. Herefter videreudvikles systemet med en brugerflade på de platforme som virksomheden i forvejen anvender.

Talmo har kontor på virksomhedsparken Novi ved Aalborg Universitet. Jakob Kirkegaard og Esben Juul Sørensen er begge civilingeniører og har arbejdet med software i flere forskellige brancher blandt andet automotive, data security, produktion og rådgivning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079