Data Respons køber tysk selskab med 100 ansatte
Data Respons har netop sat underskrift på købet af 100 procent af aktierne i EPOS CAT, et tysk software-teknologi og R&D serviceselskab med 100 ansatte og hovedsæde i Ingolstadt i delstaten Bayern.
Selskabet er leverandør af specialtjenester til bilindustrien og leverer avanceret computerunderstøttet test (CAT), R&D IT services, software og udvikling af systemintegration.
- Deres (EPOS CAT) specialistkompetencer indeholder mulighed for store synergier og styrjer Data Respons’ position som en komplet teknologipartner for industriel digitalisering, smartere embedde og IoT-løsninger, siger Kenneth Ragnvaldsen, Data Respons’ administrerende direktør.
Betaler 68 millioner - mindst
EPOS CAT forventer at nå en omsætning på 9,2 mio. euro (68,5 mio. kr.) i 2017 og en EBIT-margin på 28 procent. Handlen er struktureret som en earn-out, hvor den kontante betaling på 9,8 mio. euro (72,9 mio. kr.) betales, når handlen er gennemført. Et yderligere beløb vil blive betalt baseret på selskabets EBIT-resultat de næste tre år.
Den første kontantbetaling vil blive gennemført som en kombination af et nyt syv årigt banklån på 85 mio. norske kroner og eksisternede kontaktbeholdning.
De samlede transaktionsomkostninger er anslået til 6,0 mio. norske kroner.
Handlen ventes gennemført i løbet af to uger.