23948sdkhjf

Asetek skal køle Japans hurtigste supercomputer

Millionordre til den danske producent af vandkøling til servere

Asetek har fået en ordre til en værdi af 975.000 dollars (6,12 mio. kr.) fra OEM partneren Fujitsu til Japans National Institute of Advanced Industrial Science and Technology (AIST). Det oplyser Asetek på sin hjemmeside.

Ordren gælder Aseteks vandkøling til servere, RackCDU D2C, som skal bruges på det, der bliver Japans hurtigste supercomputer, AI Bridging Cloud Infrastructure (ABCI)-klyngen. 

Kernen i ABCI bliver et system bestående af 1.088 styk af Fujitsus PRIMERGY CX2570 M4-servjere. 

- Det glæder os, at vi igen i partnerskab med Fujitsu skal køle Japans hurtigste supercomputer. Ordren er endnu et eksempel på vores evne til at øge slutbrugerens samarbejde med eksisterende OEM-partnere og til at udbygge vores position på HPC (High Performance Computing)-segmentet, udtaler John Hamill, Aseteks COO.

Asetek forventer, at leverancen er afsluttet i fjerde kvartal 2017.

ABCI bliver opbygget på et nyt datacenter ved University of Tokyo og vil efter planen være i drift i løbet af 2018.

Asetek og Fujitsu indgik en aftale, hvorved det danske firmas væskekølingsteknologi indgår i Fujitsus produktlinje af servere, tilbage i starten af 2015.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074