23948sdkhjf

Mikrofonproducent styrker salget med ny direktør

Nikolaj Forsberg er udnævnt som direktør for salget i DPA Microphones

DPA Microphones i Allerød har ansat Nikolaj Forsberg som direktør for salg med øjeblikkelig virkning. Det oplyser producenten af mikrofoner til professionelt brug på sin hjemmeside. 

Med selskabets hovedkontor i Allerød som udgangspunkt får Nikolaj Forsberg ansvar for at styre de internationale salgsaktiviteter. Nikolaj Forsberg kender firmaet indefra, da han været tilknyttet DPA som konsulent siden april 2017 med opgaver inden for salg og marketing. 

- Nikolaj har allerede et godt kendskab til DPAs kerneforretning, og vi tror på, at han har de rette ledelsesevner til at udvikle og motivere vores salgsteam. Vi er sikre på, at Nikolaj vil være et aktiv for DPA i takt med, at vi fortsætter vores vækst verden over, siger Kalle Hvidt Nielsen, administrerende direktør i DPA Microphones, om ansættelsen.

Inden han kom til DPA var Nikolaj Forsberg global Head of Sales, Special Cargo hos containerrederiet Maersk Line. 

Af uddannelse har den nye direktør en Bachelor i Computer Science, fysik og matematik fra Københavns Universitet samt Executive MBA fra Copenhagen Business School.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078