23948sdkhjf

William Demant øger salg til høreskadede US-veteraner

Høreapparatsproducenten William Demant Holding har fået bedre fat i markedet til amerikanske veteraner

.William Demant Holding, der blandt andet ejer Oticon, melder om et godt kvartal.

I en såkaldt periodemeddelelse, der er tung på tekst, men ikke på konkrete tal, fortæller selskabet, at man oplever en "stærk vækst" i omsætningen.

- 2017 tegner til at blive et særdeles godt år for William Demant-koncernen, og det glæder mig at se, at vi fortsat leverer flotte resultater, skriver administrerende direktør Søren Nielsen i regnskabet.

Væksten er drevet af, at man sælger mere og kan hæve priserne. Og så er der solid vækst i salget i Nordamerika, hvor de attraktive amerikanske veteraner i højere grad vælger William Demants produkter.

Veteraner er en solid forretning i USA, der er ganske mange af dem, mange af dem har høreskader, og de får støtte til køb af høreapparater via Veteran Affairs, VA-ordningen.

- Hvad angår VA, så er vores markedsandel målt i antal høreapparater næsten blevet fordoblet til 13,8 procent i september, hvilket skal ses i forhold til 7,0 procent i samme periode sidste år.

- I begyndelsen af november introducerede vi vores Opn 1-varianter, miniRITE-T og BTE13PP, sammen med vores tinnitusfunktionalitet, hvilket har styrket vores produktudbud til denne kanal yderligere, skriver William Demant i meddelelsen.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079