23948sdkhjf

Kunstig intelligens skal smage på Carlsbergs nye øl

Nyt forskningsprojekt skal skabe sensorer, der kan bedømme smagsnuancer, når der skal udvikles nye typer øl

”The Beer Fingerprinting Project” hedder et nyt forskningsprojekt, som skal skabe en sensor-platform baseret på kunstig intelligens, der hurtigt og billigt kan teste smagsaromaer til ølproduktion. Det skriver Innovationsfonden i en pressemeddelelse.

Projektet opstod hos Jochen Förster fra Carlsberg Laboratorium, og iNano ved Aarhus Universitet blev hurtigt inddraget.

Jochen Förster oplevede et behov for at kunne måle smagsaromaer ved hjælp af sensorer til at understøtte hans arbejde med at udvikle nye bryggeorganismer og i sidste ende nye øl. Ølsmager kan lyde som et ideelle job, men det er umuligt at smage forskel på de omkring 1.000 forskellige smagsnuancer.er dagligt udvikles i Carlsberg Laboratoriet.

Prototype kan skelne fire øl
Til formålet har Aarhus Universitets forskere allerede udviklet sensorer samt en prototype for, hvordan man kan skelne mellem smagsnuancer i fire Carlsbergøl.

Også DTU Chemical Engineering er med, og Microsoft stiller avancerede tekniske løsninger inden for kunstig intelligens til rådighed. Innovationsfonden står bag den finansielle investering.

- Fundamentet for forskningsprojektet er advanced analytics og intelligent cloud teknologi i kombination med ekspertise inden for flere forskningsområder. Vi er spændte på at se projektet udfolde sig, og hvordan det vil have indflydelse på, hvor hurtigt Carlsberg kan få nye øl på markedet, siger Ricky Gangsted-Rasmussen, Industry Lead - Retail, Microsoft Danmark, i pressemeddelelsen.

Perspektiverne er ikke lige til øllet
I dag eksisterer der ikke en teknologisk platform, der er i stand til at vurdere og adskille komplekse smagsnuancer. Udviklingen af metoder til hurtigt og pålideligt at kunne vurdere komplekse smagsnuancer som eksempelvis øl, eller andre alkohol- og alkoholfrie drikkevarer, er af stor interesse for produktudvikling, kvalitetskontrol og sikkerhed.

Resultatet af forskningsprojektet vurderes at kunne styrke den danske position på verdensmarkedet for øl. Teknologien ventes også at kunne bruges til andre produkter i miljø-, farmaceutisk- og fødevareindustrien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109