23948sdkhjf

Startupområde for unge og etablerede

EOT: Elektronikindustriens fremtid er bogstavelig talt inviteret indenfor på elektronikmessen EOT i form af en række startups, som har fået sit eget, særlige område

Fremtidens elektronik er som navnet antyder et omdrejningspunkt for EOT – Electronics of Tomorrow, der løber af stablen i disse dage i Herning. Elektronikiværksættere har naturligt nok fået et dedikeret startup-område på EOT, og her er både helt nye og lidt ældre firmaet. Startup-området tæller 12 virksomheder, som Ingeniørforeningen IDA og EOT i samarbejde har udvalgt. 

MM Technology er et af de håbefulde firmaer, der har fået plads. Firmaet leverer produkter og services inden for digitalisering af industrien. Mere konkret har folkene bag udviklet en platform, som kan hente data fra forskellige industrielle enheder samt ”oversætte” mellem forskellige industrielle enheder. Dermed kan man gøre data mellem ellers inkompatible systemer tilgængelige.  

Det kan således fungere med andre systemer som en slags tapetklister mellem systemer, som stifter Mads Havgaard Mikkelsen udtrykker det. Enheden kan også fungere selv til fx visualisering af data eller produktionsoptimering. Målgruppen er i første omgang maskinbyggere, som har fokus på hardware, mens MM Technology så kan byde ind med deres alternativ til dyre og tunge IT-løsninger.

På EOT vil de to vise sig selv og produktet frem og søge kontakter og forbindelser, der kan betyde givtige samarbejder fremover. Går alt vel er målet at være etablerede om et år. 

Muligheder mellem iværksættere
En af de forretningsforbindelse, som allerede kender MM Technology, er Trendlog.io, et af de andre firmaer i EOTs startup-området. 

Trendlog.io har udviklet en platform, som samler data fra kilder som produktionslinjer, sensorer mm., gemmer det i skyen og præsenterer det i let overskuelig form i såkaldte Trendsboards. En slags speedometer for beslutningstagere, som Lars Märcher Sandig, direktør i familieforetagendet, udtrykker det, så fx en direktør kan overvåge produktionen og tilpasse det hele, hvor og hvis det er nødvendigt.

Løsningen er både i brug hos småkageproducenten Mette Munk og dyneproducenten Dykon, som allerede har en højt automatiseret produktion og nu er godt i gang med den digitale transformation.

Erfaring er ingen hindring
Iværksætterne, unge som gamle, er ikke de eneste i startup-området. 

Med 10 år på bagen er Nabto strengt taget ikke en startup, men med salgsdirektør Kurt Viufs ord ”Vi føler os stadig som en startup”. 

Produktet er en peer 2 peer kommunikationsplatform til embedded platforme, det være sig medicinsk udstyr, adgangskontrol eller lysstyring. Løsning forbinder via skyen og etablerer så adgang direkte mellem produktet og brugerens smartphone eller lignende. Løsningen findes allerede i produkter rundt om i verden, og danskerne er langt fremme med interessen for IoT og mulighederne i det, vurderer Kurt Viuf, hvorfor den danske messe er et godt forum.

Torsdag den 2. november mødes de håbefulde iværksættere i en pitch-konkurrence, hvor de får mulighed for at pitche deres forretningsidé til et erfarent dommerpanel. Den bedste pitch vinder 50.000 kr. til den fortsatte udvikling af virksomheden.

Se mere om messen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094