23948sdkhjf

Morgenhilsen til morgendagens elektronik

EOT - Electronics of Tomorrow er skudt i gang. De næste tre dage er der udstilling, konferencer, møder, og alt hvad der følger med til en elektronikmesse

Elektronikbranchen er samlet. Der er messe igen. Eller rettere er der messe for første gang, for EOT – Electronics of Tomorrow afholdes i disse dage som nyeste skud på messestammen i Danmark, og en ny en af slagsen. Rammen er MCH Messecenter Herning. 

Bordene ved scenen var godt fyldt med glade og forventningsfulde udstillere og oplægsholdere. Så snakken gik allerede lystigt inden den officielle åbning, hvor George Sørensen, messecentrets direktør, og Flemming Jensen, formand for PE Professionel Elektronik, og til slut Hernings borgmester Lars Krarup gik på scenen og bød velkommen. 

Først George Sørensen, der som det sig bør startede med at takke alle omkring messen; bidragsydere, partnere, styregruppen bag EOT og elektronikbranchen som helhed. Med hans ord er EOT "jeres egen nye messe”. 

”Vi gjorde det”, var ordene fra efterfølgeren på podiet, Flemming Jensen. Ordene gik på det lange, forudgående arbejde med at stable messen på benene med hjælp fra branchefolk og MCH. Resultatet foreligger nu, et arrangement der vil være lige dele konference og udstilling samt hænger sin hat på et ”all inclusive” koncept for deltagerne.

På programmet er de kommende dage 37 konferencer, som ud over mere eller mindre kendte emner som IoT og Cloud også tæller Startup & Funding. For, som Flemming Jensen sagde, skal der være noget for dem, vi skal leve af i fremtiden.

Med det følger også, at elektronik skal – og er rigtig godt på vej – ind i en lang række andre brancher. Morgendagens elektronik, som messenavnet antyder. 

Så sluttede det, som det begyndte, med tak til alle omkring EOT, til udstillere og til fremmødte, inden Lars Krarup fik æren af at foretage den officielle åbning.

Mens de sidste ord faldt, var de første messegæster begyndt at gå ind i hallen til tre dage med det, der meget vel kan blive fremtidens elektronik.

Se mere om messen

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093