23948sdkhjf

Startups jagter gyldne muligheder på EOT

En pitchkonkurrence, massevis af inspiration og muligheden for at udvide netværket trækker spirende startups til ny elektronikmesse

Når dørene åbnes til den nye fagmesse for elektronikbranchen, EOT - Electronics of Tomorrow den 31. oktober er det med en vifte af udstilling og konferencer.

Messen i MCH Messecenter Herning byder også på et særskilt område med startups.

- Målet er at hjælpe iværksættere på vej, da de har en vigtig rolle for den fremtidige innovation i elektronikbranchen. Vi vil gerne være med til at koble startups med den mere etablerede del af branchen og på den måde være med til at sikre, at den skandinaviske elektronikbranche også fremadrettet er med til at sætte sit præg på fremtidens teknologi, siger Mona Jakobsen, projektchef i MCH Messecenter Herning.

Et område med mange muligheder
Startup-området består af 12 udvalgte virksomheder, som Ingeniørforeningen IDA og EOT i samarbejde har udvalgt. Blandt dem er Freund Elektronika, som vil gribe muligheden for at blive inspireret og udvide netværket: 

- Vi håber, at EOT og startup-området kan hjælpe os med at finde nye samarbejdspartnere - både til udvikling og distribution. Samtidig ser vi frem til at komme ud og mødes med andre fra branchen, siger Anel Bektas, direktør i Freund Elektronika, og fortsætter: 

- Vi glæder os også til at få ny inspiration, både fra de andre udstillere og konferencerne. Og hvem ved, måske kan det lede til et samarbejde senere hen?

Pitchkonkurrence
Foruden standpladsen udløser en plads i EOT's startup-område muligheden for deltage i Startup Pitch Contest torsdag 2. november. Her får de deltagende startups fem minutter til at overbevise et dommerpanel om, at de har det bedste idégrundlag. Den bedste startup vinder æren og 50.000 kr. Den gevinst går blandt andet startup-virksomheden Plan2Fly efter:

- Vores projekt Plan2Fly skal hjælpe droneoperatørerne med at holde styr på alle regler, planer og kort. Vi vil samle det hele ét sted. Vores prototype er næsten klar, så vi kommer til EOT med et klart håb om at vinde Startup Pitch Contest, så vi kan få vores prototype færdig, siger Ulrik Max Nielsen, fra Dansk Dronenetværk og stifter af Plan2Fly. 

De 12 startups samt øvrige udstillere kan opleves på EOT - Electronics of Tomorrow fra tirsdag 31. oktober til torsdag 2. november 2017 i MCH Messecenter Herning.

Se mere om messen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094