Ny testmetode til plastsolceller er både hurtig og billig
Risø DTU står bag en ny metode, som samler en række tests. Den gør det muligt at få plastsolceller, de såkaldte tredje generations solceller, hurtigere igennem de nødvendige tests.
Fra prototype til masseproduktion
LS Controls opgave er nu, at gøre testmetoden klar til masseproduktion.
- Risø DTU har givet os opgaven med at udvikle en 0-serie. Det vil i praksis sige, at vi tager prototypen og udvikler løsninger, så den er klar til en produktion, siger Per Nielsen, direktør i LS Control.
Om samarbejdet fortsætter, når det indledende udviklingsarbejde med testplatformen er gennemført, er endnu uafklaret.
- På det tidspunkt er vi selvfølgelig meget interesserede i at komme på banen som producent, men det er op til Risø DTU
Kombinerer hensyn til forskning og økonomi
For folkene ved DTU er der flere dimensioner i at udvikle metoden til kommercielt brug.
- Dels er det økonomiske aspekt i salg af testplatformen interessant, for selvom man sidder i et forskningsprogram, så har man stadig brug for at skabe kommercielle indtægter. Dels er der spørgsmålet om, at vi med et licensprodukt kan markere os både forskningsmæssigt og kommercielt inden for udvikling af tredje generations solceller af plast, siger innovations- og forretningsudvikler ved Risø DTU, Torben Damgaard Nielsen.