23948sdkhjf

Kubo er Nordens mest lovende

Firmaet bag den lille læringsrobot blev torsdag udpeget som den mest lovende startup ved Nordic Startup Awards 2017

Den odenseanske iværksættervirksomhed Kubo Robotics kan nu kalde sig selv årets mest lovende startup i Norden. Firmaet, som fremstiller små læringsrobotter til børn, vandt torsdag prisen som Best Newcomer ved Nordic Startup Awards i Stockholm. 

- Det er da klart, at awarden giver os noget omtale og sætter et kvalitetsstempel ved Kubo som læringsprodukt og virksomhed. Vi står over for at indtage et nordisk marked, og så er det jo guld værd at deltage og vinde videre adgang i den globale konkurrence, siger Tommy Outzen, administrerende direktør og den ene af Kubos bagmænd, til fyens.dk. 

Nu venter Global Startup Awards, der bliver afholdt i Tianjin I Kina 

Investorer og priser
Kubo Robotics blev stiftet i 2016 af Tommy Schou Lund Outzen (CEO) og Daniel Friis Lindegaard (CTO), da de stadig var studerende ved Syddansk Universitets ingeniøruddannelse i lærings- og oplevelsesteknologi.

Kubo-robotten er designet til at lære børn helt ned til fireårs-alderen principperne bag kodning og programmering gennem leg og kreativ problemløsning. 

Firmaet har i flere omgang tiltrukket investorer. Sidste efterår fra IT-koncernen KMD, som valgte at  engagere sig i det fynske firma. I foråret 2017 fik Kubo så tilført yderligere godt 7 mio. kr. fra Vækstfonden.

Priser er heller ikke noget nyt for Kubo. Tidlgier er det blandt andet blevet til Pitch 2016 Winner ved Europas største tech-messe Web Summit i Lissabon.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078