23948sdkhjf

International vækst trækker læsset hos Data Respons

Omsætningen voksede 23 procenten hos den norske teknologikoncern i tredje kvartal

Data Respons-koncernen havde en omsætning på 283,3 mio. norske kroner i tredje kvartal, en stigning på 23 procent i forhold til perioden året før.

Koncernen fik ordrer til 915 mio. norske kroner i kvartalet, 120 mio. mere end året før. Ved kvartalets udgang var der opgaver til en værdi af 738 mio. norske kroner i ordrebogen

Tyske forventninger
Udviklingen i den internationale forretning driver væksten i kvartalet, fastslår Data Repons CEO, Kenneth Ragnvaldsen. 

Med 48 procent af den samlede omsætning er Sverige stadig Data Respons’ største marked. Væksten er dog størst i Tyskland.

- Data Respons’ omsætning i Tyskland har, indtil videre i år, overgået Norge – som stadig er påvirket af de udfordrede markedsforhold. Vi ser flere lovende vækstmuligheder de kommende år – både organisk og via udvalgte opkøb. Det underliggende markeds større taget i betragtning har Tyskland potentialet til at blive Data Respons’ største geografiske marked, siger Kenneth Ragnvaldsen.

Data driver værket
Forretningsområderne R&D Services og Solutions voksede med henholdsvis 25 procent og 20 procent. Den digitale transformation driver da også væksten på tværs af markeder, lyder det. 

- De fleste produkter og løsninger, fra den simple sensor til den moderne lastbil får mere indbygget logik, mere software-indhold og er forbundne på mere effektive måder. Det faciliterer en datadrevet verden, som åbner for nye, servicedrevne forretningsmuligheder. I takt med, at kompleksitet øges, vokser behovet for produktudvikling. Det øger så efterspørgslen efter vores specialisters kompetencer  og vores praktiske erfaring med at udvikle avancerede embedded løsningeri bilder, robotter og snart homes, siger Kenneth Ragnvaldsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.119