23948sdkhjf

Kamstrup går IoT-vejen

Målerproducenten har udset sig en speciel IoT-teknologi som fremtidens kommunikationsteknologi til sine intelligente elmålere

I den seneste tid har Kamstrup udviklet og testet både kommunikationsmoduler og målere med integreret NB-IoT (Narrowband Internet of Things) teknologi. Ved at benytte den såkaldte NB-IoT, kan mobilnettet bruges til langt de fleste nuværende IoT-løsninger, hvor enhederne er trådløst på nettet.

Der er planlagt pilotprojekter i foråret 2018, og en færdig løsning vil blive tilgængelig inden for de næste 12-18 måneder. 

- Vi har taget et grundigt kig på nye kommunikationsteknologier og konkluderet, at NB-IoT har nogle helt unikke fordele, især når man taler om interoperabilitet. Vi er overbeviste om, at kombinationen af NB-IoT og vores radio mesh-løsning tilsammen udgør fremtidens infrastruktur til intelligent elmåling,” siger Henrik Mørck Mogensen, senior vice president, Electricity Division Kamstrup.

Sparer infrastrukturinvesteringer
Kamstrups NB-IoT-løsning har været gennem flere succesfulde tests. En af dem blev udført i Irland, hvor Kamstrups målere via Vodafones NB-IoT netværk havde forbindelse til hostingcenteret i Danmark. Senest er løsningen blevet testet på Vodafones åbne laboratorium i Düsseldorf i Tyskland, hvor både Huaweis og Ericssons netværk blev benyttet.

Forsøgene har ifølge selskanet bekræftet teknologiens modenhed og vist, at løsningen er fleksibel nok til at kunne fungere med forskellige netværk. 

- En af de store fordele ved NB-IoT er, at man kan udnytte teleselskabernes eksisterende netværk. For et forsyningsselskab giver det en væsentligt mindre infrastrukturinvestering. Og fordi det er en teknologi med et kæmpe økosystem bag sig og en høj grad af standardisering, er NB-IoT i vores optik det bedste bud på, hvordan man opnår fuld interoperabilitet og giver forsyningsselskaberne det frie leverandørvalg, de efterspørger, siger Henrik Mørck Mogensen.

Lige nu arbejder Kamstrup sammen med en række globale teleselskaber på at finde frem en prismodel og et serviceniveau til forsyningsværkerne.

Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092